Næsten ligeså hurtig som en motorcykel
Har du hørt om speed pedelecs før? Måske ikke, men lad os introducere dig. Dog er en speed pedelec ikke helt ligeså hurtig som en motorcykel, og har i bund heller ikke noget med en motorcykel at gøre – udover at den også kører på to hjul.
Speed Pedelecs er en elcykel der kan køre 45 km/t. Den er for pendlere, der har lidt længere til-og-fra arbejde. Elcyklerne er i de sidste fem år stormet frem. Populariteten er ikke kun blandt ældre mennesker, der i første omgang var den primære køber til cyklerne. I dag er det en smule anderledes, og faktisk ser man en trend, hvor elcyklen sågar går ind og erstatter bil nummer to. Helt ligesom man før har set det med en knallert, scooter eller motorcykel.
Godt nok kan en elcykel naturligvis ikke være helt så hurtig som en motorcykel, men økonomisk vil der være en gevinst at hente. Dog er det et lovkrav, at man bærer hjelm hvis man vælger at anskaffe sig en speed pedelec. Endvidere er det også nødvendigt med en kasko ansvarsforsikring.
Debatten stopper ikke
Debatten omkring hvorvidt det er acceptabelt at køre på en cykel, der via el kan opnå en fart på 45 km/t fortsætter. Meningerne omkring det skal være OKAY er meget splittede. Dette har TV2 nyhederne også haft fokus på i et nyhedsindslag. Som udgangspunkt er det ikke et problem, hvis man overholder de retningslinjer der er opsat, men er man ikke opmærksomme på disse kan det gå galt.
Debatten går blandt andet også på, om disse cykler skal køre på de almindelige cykelstier, eller om det vil blive for farligt.
Sundhed og mindre Co2
Står man i situationen og skal træffe et valg omkring en motorcykel eller en elcykel, er det vigtigt at huske; selvom elcyklerne kører på el, er der stadigvæk en masse motion at få. Mange forbinder elcykler som en doven løsning, og det er i princippet ikke korrekt. Faktisk tværtimod er det en fantastisk opfindelse for sundheden, eftersom det sikrer at flere fysisk kan være med. Ydermere skåner det også miljøet, som næppe kan forbigås i dag.
… den erstatter dog ikke helt
Vi ved at det er svært at erstatte en motorcykel, og der findes heller ikke et alternativ der direkte kan det. Men måske kan disse Speed Pedelecs alligevel lidt – om ikke andet bliver det interessant at følge udviklingen på disse cykler, samt debatten herom fremover.
Indlæg udarbejdet i samarbejde med helseboost.dk.