Gode råd til køb af motorcykel
Ønsker du at købe en motorcykel, så er der en del ting, der skal overvejes før du køber din drømme motorcykel – Specielt hvis det er din første motorcykel! Men før du underskriver købskontrakten, og kører ud i det blå på din nyerhvervede motorcykel, så er der en del du skal overveje i forhold til valg af din nye motorcykel. Hvis motorcyklen er brugt er det også vigtigt, at tjekke om der er restgæld i motorcyklen, eller om den er godkendt til det sidste syn. Denne artikel har til formål, at hjælpe dig få den bedst mulige oplevelse med din nyerhvervede motorcykel.
Køb en motorcykel der passer til din erfaring
Er du fyldt 24 år og lige fået kategori A kørekort til motorcykel så bør du nødvendigvis ikke købe den største, og hurtigste motorcykel du har lov til at køre. En lille eller mellemstor motorcykel er det ideelle til nybegynderen, til at opbygge erfaring og blive mere selvsikker på en motorcykel. Men hvis du føler du har fuldstændig styr på en stor motorcykel, så er det måske ikke nødvendigt at starte med en mindre.
Køb motorcykel der passer til din kørsel
Der findes et hav af forskellige motorcykel typer, hvilke type motorcykel du skal vælge, kommer helt an på, hvilke kørsel du vil bruge motorcyklen til. Hvis motorcyklen skal bruges til at cruise ture rundt i byen med lav hastighed. Så kan det være en fordel med en motorcykel type, hvor du sidder mere tilbagelænet, da vindmodstanden ikke er lige så voldsom ved lave hastigheder. Hvis du derimod skal bruge en motorcykel til at kører længere ture med en høj hastighed. Så kan det være en fordel med en motorcykel type, der er udstyret med en kåbe og et vindskjold, så du ikke bliver chikaneret af vindmodstanden i den høje fart.
Tjek nummerpladen hvis du køber en brugt motorcykel
Før du underskriver købskontrakten på din nyerhvervede motorcykel, er det vigtig at du undersøge nummerplade oplysninger på motorcyklen. Du kan ved brug af tjekbil.dk’s hjemmeside tjekke om der er restgæld i motorcyklen, hvilke er yderst vigtigt. Hvis du underskriver en købskontrakt på en motorcykel med restgæld, så hæfter du for gælden automatisk når du underskriver købskontrakten. Du kan også på tjekbil.dk tjekke om motorcyklen er gået igennem syn, samt se om der har været nogle alvorlig forhold i synsrapporten. Derudover kan du også tjekke om motorcykel, er meldt stjålet på tjekbil.dk. Alle oplysninger fra tjekbil.dk indhentes fra www.tinglysning.dk, motorregister.skat.dk og www.trafikstyrelsen.dk.