Gør din MC klar til vinteropbevaring

MC sæsonen er så småt ved at være slut, og det er ved at være tid til at gøre motorcyklen klar til vinteren, hvor den skal stå stille uden at blive brugt. Men før din motorcykel skal i vinterhi, så er det vigtigt at få klargjort motorcyklen, inden den skal stå stille i flere måneder. Hvis du ikke får klargjort din motorcykel til vinteren, så kan den nemt tage skade. I dette indlæg har vi lavet en lille tjekliste til, hvordan du gør din motorcykel klar til et vinterhi.

Start med at vaske din MC grundigt

Det første du bør starte med, er at gøre din motorcykel ren, her kan det være en god ide at bruge en autoshampoo. I løbet af en sæson sidder der mange døde insektrester i forgaffel-benene og bag ved forskærmen, disse bør du bruge god tid på at fjerne. Hvis ikke du får fjernet disse insektrester, så kan det medvirke til rustdannelse og ødelagte pakningerne ved forgaflen, hvilke kan resultere i en utæt forgaffel. Når du er færdig med at vaske din motorcykel, så skal du havde den tørret grundigt, her kan du evt. bruge et vaskeskind så du undgår kalkpletter.

Tanken skal være fyldt med benzin

Nogle motorcykler har en benzintank, der er lavet i ubehandlet stål, hvilke øger chancen for rustdannelse i tanken, hvis den ikke er fyldt med benzin. De lidt nyere motorcykler har benzintanke, der er lavet i aluminium eller kunststof, hvis du har en motorcykel med en af disse to typer tanke, så behøves du ikke at fylde tanken med benzin da de ikke ruster. Oktantal i benzinen forringes betydeligt indenfor korttid, så det kan være en god ide at tilføje en benzinstabilisator under den sidste køretur før vinteropbevaringen (Brug evt. Liqui Moly benzinstabilisator). Ved at tilføje en benzinstabilisator på din sidste køretur, minimere du risikoen for startproblemer i den nye sæson gevaldigt.

Olie og oliefilter skal skiftes

Selv om det lyder underligt, at skifte olie og oliefilter på din motorcykel før den skal stå stille, så er det en yderst god ide. Hvis du ikke får skiftet olie, og oliefilter så kan du risikere, at der bliver dannet kondens i motoren, hvilke kan danne rustoverflader inden i motoren.

Alle ubeskyttede metaldele og bevægelige dele skal smøres

Alle ubeskyttede metaloverflader og bevægelige dele på din motorcykel skal smøres med et tyndt lag olie, så du undgår disse dele irrer henover vinteren. Når den nye sæson begynder, og motorcyklen skal frem igen, så vasker du blot olien væk.

Batteriet skal afmonteres eller lades op løbende

Batteriet på din motorcykel begynder hurtigt at aflade, hvilke ikke er hensigtsmæssigt, da de nye typer af batterier helst ikke må komme under en spænding på 50%. Der findes to metoder til at passe på batteriet, hvilke er at afmontere batteriet eller lade det op løbende. Hvis du vælger at afmontere batteriet fra din motorcykel, så skal du huske at fjerne minuspolen først og bagefter pluspolen. Selv om batteriet er afmonteret, så kan det stadig aflade, så et godt råd er at sætte batteriet til opladning 1. gang om måneden. En anden metode er, at montere en selvregulerende lader, der sørger for at batteriet forbliver opladt henover vinteren, imens det er monteret på motorcyklen.

Har du ikke plads til vinteropbevaring, så få en forhandler til at opbevare din MC

Det er langt fra alle, der har plads til at motorcyklen, kan stå inde i en tør garage, derfor kan det være en god ide at betale for vinteropbevaring af MC ved en virksomhed der tilbyder dette. Hvis du ikke selv har tid eller lyst til at få klargjort motorcyklen til vinteren, så tilbyder flere virksomheder en samlet pakke til en fordelagtig pris, hvor klargøring og opbevaring indgår. Hvis du ikke selv har mulighed for at opbevare din motorcykel indenfor i en tør garage, så er pengene godt givet ud ved, at få en virksomhed til at opbevare din MC i vinteren.