Miniguide til at sammenligne priser på lejebiler

Hvis du skal leje en bil, er der flere faktorer, der er værd at vælge ud fra. For de fleste er det især prisen, der har betydning. Det er særligt tilfældet, hvis man ikke har de store krav til bilen, da den blot skal bruges fra A til B.

Heldigvis er det ikke umuligt at finde billig biludlejning, uanset om din destination er Malaga, Toscana eller noget tredje. Skal du sikre, at prisen ikke bliver for høj, skal du dog gribe det korrekt an. Netop dette kan du blive klogere på i denne artikel.

Sammenlign priser fra forskellige udlejningsfirmaer

Uanset hvor i verden du skal leje en bil, vil der være flere udlejningsfirmaer at vælge mellem. Det bør du udnytte til din fordel, hvilket bedst gøres ved at sammenligne deres tilbud. Dermed undgår du at betale overpris for din bil.

I nogle tilfælde kan du få bedre priser, hvis du vælger et lokalt firma, mens det i andre tilfælde er de internationale selskaber, der er bedst. Dette finder du dog kun ud af, hvis du sammenligner deres priser. I stedet for at gøre det manuelt kan du bruge en sammenligningstjeneste til dette.

Tag højde for biltype

Når du sammenligner priser på billeje, er det vigtigt at tage højde for bilens type og størrelse. Selvfølgelig vil der være penge at spare ved at vælge en mindre bil. Har du brug for plads, har det dog ingen relevans for dit vedkommende, da du skal finde en større bilmodel.

Inden du giver dig i kast med at lede efter din lejebil, bør du derfor gøre dig tanker om dine behov. Derved vil du have lettere ved at finde den biltype, der egner sig bedst til dine behov. Er økonomien vigtig for dig, bør du også tage højde for bilens brændstofeffektivitet.

Hold øje med inkluderet kilometer og ekstra gebyrer

Det er bestemt ikke alle firmaer, der tilbyder, at du kan køre et ubegrænset antal kilometer i din lejebil. Derimod kan du f.eks. være begrænset til 50 eller 100 kilometer om dagen. Kommer du til at køre mange kilometer, skal du derfor være opmærksom på dette.

Overskrider du det inkluderede antal kilometer, vil du skulle betale for hver overkørt kilometer. Hertil rådes du også til at holde øje med yderligere gebyrer for f.eks. ekstra chauffør, forsikring og andet. Dette vil nemlig også have betydning for den samlede udgift.