Har du brug for en bil i en kort periode?
Er motorcyklen ikke nok, og får du brug for en bil i en kort periode, så findes der heldigvis forskellige muligheder for billeje i Danmark, der gør det nemt at få en bil til rådighed i en ønsket periode.
Et typisk scenarie når man har brug for en bil i periode, er hvis man har tidsbegrænset arbejde et sted, hvor du får behov for, at have en bil til rådighed, for at komme til arbejdspladsen.
Der findes primært to fleksible løsninger, hvis du skal have en bil til rådighed i en periode.
Den ene mulighed er helt traditionel billeje, og den anden er et nyere koncept, hvor du får en bil på abonnement.
Sidste nævnte er blevet et yderst populært koncept i Danmark de seneste år.
Både traditionel billeje og bil på abonnement har hver deres fordele og ulemper, og i dette indlæg vil vi se lidt nærmere på disse to løsninger, og hvilken fordele og ulemper de hver især har.
Traditionel billeje – Den mest fleksibel løsning
En traditionel billeje er det vi specielt kender fra ferie i udlandet, hvor man lejer en bil til, at komme fra A-B på ens feriedestination.
Bare fordi vi mest af alt kender traditionel billeje fra udlandet, betyder det altså ikke, at man ikke kan leje en bil herhjemme i Danmark, hvis du har brug for en bil i en kort periode.
Den traditionelle billeje er, en meget fleksibel løsning, hvis perioden du har brug for en bil er i nogle dage eller uger.
En traditionel billeje er også fleksibel på den måde, at du nemt kan skifte bilen med en anden, så hvis du har brug en større eller mindre bil, så bytter du den bare ved biludlejningsselskabet, og får en der passer til dit nye behov
Den største ulempe ved traditionel billeje er, at det er en forholdsvis dyr løsning, hvis du har brug for, at have en bil til rådighed mere end en måned.
Med traditionel billeje skal du ikke bekymre dig om udgifter til reparationer, service, dækskifte, forsikringer, mv. det er biludlejningsselskabet der skal betale alle disse udgifter, hvis de måtte komme i lejeperioden.
Få en bil på abonnement
I Danmark er der kommet et nyt koncept frem, hvor du kan få en bil på abonnement, og dette abonnement giver adgang til en masse forskellige biler, så du kan finde en der passer til netop dit behov.
Dette bilabonnement er ikke lige så fleksibel som traditionel billeje, men er dog stadig en meget fleksibel løsning i forhold til at købe en bil selv eller lease en bil.
De fleste udbyder af bilabonnementer har en bindingsperiode på min. 30 dage, så hvis du har brug for en bil i en kortere periode, så kan du altså ikke vælge denne løsning.
Men hvis du skal have en bil i en periode på mere end 1 måned, så er bil på abonnement i langt de fleste tilfælde billigere end traditionel billeje.
Med et bilabonnement slipper du for alle udgifter til reparationer, service, dækskifte, forsikringer, mv.